Gospelgudstjeneste i dag var også en rigtig god oplevelse.
Der er en varm stemning i kirken, smilende og søde mennesker. Et stort gospelkor stod ved alteret, alle iklædt lilla og sort. Der var flest kvinder, kun 4 mænd. Alderen svingede meget, alt fra en 17-18 år til sidst i 50erne. Ved et keyboard sad en mand. Musikken startede og koret begyndte. Tempoet var højt og alle i koret sang højt. Nogle rakte deres hænder op i luften, andre lukkede øjnene og alle vippede fra side til side i takt. Efter den første sang præsenterede korlederen koret bød os alle velkommen. Vi blev alle opfordret til at synge med og teksten blev skrevet på væggen med en projektor. Alle rejste sig op og lod sig rive med at musikken, nogle dansede endda. Sangen var høj og der var ingen der gemte sig, alle lod sig forføre af de fængende sange. Efter nogle sange, var der prædiken ved kirkens præst. Hans prædiken handlede om forbilleder og idoler. Pointen var, at vi skulle vide, at alle have bekymringer om ikke at være god nok, selv dem der på ydersiden virkede perfekte. Præsten var en mand i 50erne, han forsøgte at være smart og uformel. Desværre faldt han lidt igennem og det virkede lidt påtaget. Den gode pointe i prædiken, kom aldrig rigtig til at stå klart. Derefter var der en solosang med korlederen. Hun sang fantastisk og jeg glemte alt om tid og sted. Det store rum gav en fantastisk akustik, som forstærkede hendes fantastiske stemme. Derefter sang koret en stille sang. Det var den sang der gjorde det største indtryk på mig. De flotte klange gav mig kuldegysninger og det var enormt dejligt med en stille sang efter flere sange i højt tempo. De fleste sange var på engelsk, kun én dansk sang sneg sig ind. Derefter var der lovsang, og her blev vi opfordret til at gå op og tænde et lys som symbol på en tanke eller bøn. Især en lille dreng på en 7-8 år gjorde et indtryk på mig. Han var utrolig eftertænksom i forhold ti sin alder. Så blev det tid til den sidste sang, alle i kirken stod op og stemningen nåede sit højdepunkt. Til sidst blev der givet meddelelser og snakken begyndte langsomt.
Jeg gik fra kirken med et smil på læben og i godt humør. Sangene sad fast i mit hovede og på vej hjem nynnede jeg videre.
Det var en god oplevelse og et dejligt afbræk i en travl dag.
/Trine
søndag den 28. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar