mandag den 1. marts 2010

SKIFERIE!!!


Så tager jeg snart på skiferie!
Torsdag eftermiddagen går turen mod Frederikshavn hvor jeg skal mødes med de andre. Jeg skal afsted med den samme gruppe som jeg er afsted med hvert år - mine forældre, to af deres vennepar og alle deres "børn". I år bliver vi 14, da et par af drengene har fået kærester der selvfølgelig ikke kan undværes! Desværre skal vi kun afsted 5 dage i år. Jeg glæder mig rigtig meget, næsten mere end jeg plejer. Sidste år havde jeg fået nok af ski og snowboard efter at have boet i Østrig i 2 måneder. Vejret skal blive rigtig godt, fuld sol og et par minusgrader. Vi skal tilbage til et af de første steder jeg var på ski, og tror faktisk aldrig jeg har stået på snowboard dette sted.
Det bliver utrolig dejligt med nogle aktive dage i sneen. Vi har som sædvanlig tænkt os at tage nogle engangsgrill med, så vi kan grille på toppen. Husker stadig tilbage på et år i Vrådal med så godt vejr, at vi løb i T-shirt, tog sol og grillede på toppen på "vores" sten. Kunne være dejligt med sådan nogle dage igen. I år skal vi desværre ikke bo i hytte, men hotel i stedet. Jeg har nu fået vasket mit snowboardtøj, da det var blevet ret beskidt efter at jeg har tumlet rundt på snowboard i skoven i Holstebro og leget skiferie.

Planen er, at jeg vil tage til afterskiing alene som denne uges etnografiske oplevelse. Jeg skal nok opdatere når jeg kommer hjem tirsdag.

Jeg har nu printet en masse sange og akkorder ud, og pakket min nye guitar ned. Jeg satser kraftigt på, at den kan være i bilen derop. Det burde der være mulighed for, når vi nu ikke skal være afsted i længere tid.

Nu er det sengetid, jeg skal tidligt op på arbejde i morgen igen. Godnat!

/Trine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar